Presse

Udgivet 26. oktober 2019

Kære FestiValhals interesserede.

Da vi i sin tid startede FestiValhal i august 2016, var det med det ene formål at lave et kulturelt musikarrangement for Jels og omegn. Vi fik enorm støtte og opbakning fra en lang række frivillige, der sidenhen har kæmpet om side med festivalsdirektionen for at give jer en god og festlig oplevelse.
Alt begyndelse er svær, og selvom de fleste har taget imod FestiValhal med åbne arme, har vi også oplevet modstand. Nogle har følt at vi har udgjort en trussel mod lignende arrangementer i området, hvilket aldrig har været vores hensigt. Af samme årsag forhandlede vi med Jels Vikingespil om at flytte weekenden til 2. weekend i maj, så vi ikke ville komme i karambolage med øvrige arrangementer.

I 2017 valgte vi at ekspanderer. Dette var muligt med hjælp fra vores sponsorer. Dette indebar både nye byggerier, større scener samt større program. Grundet et ønske fra vores gæster om også at have noget til lidt yngre mennesker, lavede vi ungeteltet. Set i bakspejlet havde vi måske for travlt med at udvide ift. indtægter og udgifter. Vi havde heldigvis en række sponsorer og leverandører der troede på os, og hjalp os i hus med nogle aftaler.

2018 blev et vendepunkt for os. Her formåede vi at generere et mindre overskud, der kunne bruges til at udvikle os yderligere, her mest i henhold til vores musikprogram. Vi oplevede en kæmpe tilslutning til vores arrangement fra langt de fleste, og oplevede at vores kerneværdi om at skabe et godt arrangement for alle, begyndte at gå i opfyldelse. Musikere meldte tilbage at de var glade for at have spillet på FestiValhal. Gæsterne var glade. De frivillige var stolte af at være med, hvilket gjorde os stolte.
Vores eneste udfordring var at dele af Jels Vikingespil, veg fra tanken om et samarbejde, og helst så os væk fra pladsen. Derfor har vi sidenhen haft i tankerne, at en flytning af festivalen kan komme på tale, såfremt vi ikke oplever den fortsatte opbakning fra de lokale, de er trods alt kernen i dette.

Som jeg nævnte tidligere, er al begyndelse svær. Folk der har prøvet at starte egen virksomhed, ved hvor mange ting der skal læres. Vi skal begå fejl og lære af dem. Vi erkender blankt at vi somme tider har været hurtige på aftrækkeren i forhold til at udvikle os. Vi ved at afprøvningen af betalingssystemer viser at, nogle er mindre gode end andre. Vi ved at vi ikke fik skabt et varmested på en kold maj-dag i år, og alle disse ting arbejder vi i direktionen på at løse.

Der har den seneste tid floreret frygter i lokalsamfundet og i pressen. Rygter om at Festivalhal er på vej ned. Rygter om at regningerne ikke er betalt. Nogle regninger er desværre betalt senere end det var meningen. Dette har skyldtes mange ting – der er meget økonomi et sådanne arrangement og man kan ikke altid regne med at pengene falder som man kalkulerer med. Jeg vil gerne sige at alle vores store musikere og bookere, blev betalt lige før eller kort efter festivalen. Der har været nogle leverandører hvor det har været nødvendigt at lave andre aftaler med. Dette er vi klar over ikke er optimalt og vi kan ikke gøre andet end at beklage.
Desværre har disse rygter fået frit løb fordi vi har lagt energien i at finde kapital til at rejse Festivalhal 2020.

Det er vigtigt for os at pointerer at vi i øjeblikket er i fuld gang med at planlægge Festivalhal 2020.
Vi arbejder dog lige nu på højtryk med at færdiggøre aftalen med hovednavnet 2020. Situationen er lidt speciel, derfor trækker det også længere ud, end først antaget. Men for os, er det helt klart værd at vente på, og det håber vi også at det bliver for jer!

I 2019 har vi over 10 doblet gæsteantallet på blot 4 år. Der er skabt traditioner, som vi slet ikke kunne drømme om, da vi startede og vi har musik glade mennesker samlet fra hele Danmark og nord Tyskland. Ligeledes har publikum fra Holland, Norge og Sverige gæstet Jels by og fået øjnene op for denne lille perle i Vejen Kommune. Vi holder fortsat fast i vores vision om at give Danmark men helt særligt lokalsamfundet, en unik kulturel oplevelse, der er skabt af over 300 glade, passionerede mennesker samt et kæmpe bagland af sponsorer.

Tak for jeres støtte og interesse for FestiValhal.

Med venlig hilsen

FestiValhal Direktionen


Udgivet 12. oktober 2019


Info fra FestiValhal:

Der har været meget snak omkring FestiValhal i og omkring Jels. Nok også meget mere, end vi i FestiValhal Direktionen er klar over.

I den seneste tid er der sket en masse. Nogen ting rigtig gode, andre mere alvorlige og sidst men ikke mindst sygdom i Thomas nærmeste familie.

Derfor har organisationen fundet betydningen af at omstrukturere sig, så der nu forelægger en Direktion. Dette er for at sikre, at der kan arbejdes på festivalen, uanfægtet om der skulle forekomme sygdom eller lignende. Der kan læses om hvem der sidder i direktionen på FestiValhals hjemmeside.

Vi har snakket med Thomas og fået følgende kommentar: ”Jeg har de seneste dage modtaget masser af beskeder, opkald og lignende. Tusind tak for det, det varmer. Jeg er klar over, at jeg har sat mig selv i en position, hvor folk ser og reagere på min position i FestiValhal og måske glemmer at der også er et menneske bagved. Derfor var det nok også forventeligt, at der kom en del røre omkring begivenhederne sidste weekend. Men i en situation hvor jeg selv er sårbar, har jeg heller ikke tacklet det helt så professionelt, som jeg ellers gerne ville. Det undskylder jeg. I lyset af hvad der er sket, har jeg måttet erkende, at FestiValhal er blevet for stor til, at man ene mand kan klare alle opgaver, især hvis der kommer andre faktorer ind, som kræver min opmærksomhed. Jeg håber derfor folk bakker op om den nye direktion, som allerede er i fuld gang og arbejder videre på FestiValhal og dens fremtid.”

Desuden er der kommet nogle programændringer, i forhold til hvad vi oprindeligt havde planlagt og lavet aftaler omkring. Derfor har vi måtte skubbe offentliggørelsen af programmet. Direktionen arbejder på højtryk på at få alt klar, så vi kan få navnene offentligt ud. Vi glæder os til at præsentere det for jer, da vi er sikre på, at det vil blive taget rigtigt godt imod.

Til slut vil vi gerne takke alle jer, som har deltaget i FestiValhal 2019 og selvfølgelig alle dem som allerede har sikret sig en billet til Festivalhal 2020, selvom der endnu ikke er offentliggjort nogle navne. Vi glæder os til at skabe en fantastisk 5. års jubilæumsfest for alle.

Med venlig hilsen FestiValhal Direktionen